De succesfulde Det' for børn-ture udbydes nu til SFO'er og institutioner og andre grupper, der kunne have interesse.
En overmatros på kanalrundfarten byder minimatroserne velkommen ombord på en sejltur gennem havnen, hvor der både fortælles om kanoner, havfruer og livet i vandet. Børnene inviteres til at deltage i fortællingen og byde ind, når overmatrosen fx har brug for hjælp til at tælle byens flag.
Turen går gennem Københavns havn og kanaler på en 40 minutters rundtur. Overmatrosen har masser af fortællinger og røverhistorier, men der er også plads til at snakke sammen undervejs. Turen er velegnet til minimatroser mellem 3 og 9 år.
Kunne du tænke dig at høre mere eller booke Det' for børn til din institution eller gruppe, så kontakt vores Customer Service på tlf. 32963000