24
Denmark
Copenhagen
blog

Aktiviteter i efterårsferien - København 2023

2023-09-19

Oplevelser med børn i ferien

Der sker mange ting i København i efteråret, ligesom vejret lægger op til nogle andre udendørsoplevelser end resten af året. Vi har samlet nogle bud på gode og hyggelige ting at lave sammen med familien.

Mal din egen keramik

Flere steder i byen er der åbnet små værksteder, hvor det er muligt at male sin egen keramik. Du vælger selv din keramik og dine farver, og så er det bare at lade kreativiteten udfolde sig! Her kan børnene male et tekrus til bedstemor, en vase til mor eller en kaffekop til far, mens de voksne måske kaster sig ud i krukker og fade. Du behøver ingen erfaring eller store kunstneriske evner, blot du synes det er hyggeligt at bruge hænderne. Besøg fx. Creative Space – husk at booke bord på forhånd.

Efterårsaktivitet.jpg

Tag på kanalrundfart

Kom med på en times klassisk kanalrundfart og se byen fra vandet. Tag billeder af turisterne, der tager billeder af Den Lille Havfrue, se kanonerne på Holmen og hør historier om København. Du er velkommen til at tage både snacks og drikkevarer med ombord, og da vores både er varme og overdækkede er det en perfekt aktivitet ligemeget hvilket humør vejrguderne er i.

HOHO covered boat.jpg

Halloween - Allehelgens Aften

Den 31. oktober er det Allehelgens Aften, bedre kendt som Halloween. En dag, der tidligere var viet til helgener og martyrer, er nu en dag fyldt med uhygge, udklædninger, slik og græskarlanterner. 
Vidste du, at i bl.a. Irland og USA kalder man græskarlanterner for 'Jack O' Lanterns'? Dette navn stammer fra en irsk myte om en mand ved navn Stingy Jack, der var så snedig, at han fangede selve djævlen i et træ! Som straf blev Jack nægtet adgang til både himlen og helvede efter sin død, og blev tvunget til at vandre rundt i mørket med kun et glødende kulstykke i en udhulet roe. Da irerne kom til USA, blev roen til et græskar, og den legende lever videre i dag! I dag tænder vi græskarlanterner, dels for hyggens skyld, men også med en lille tanke om at holde Jack og andre uønskede ånder på afstand.

Trolde, nisser og hekse på Frilandsmuseet

Igen i år er der Halloween på Frilandsmuseet. Museets landsby er blevet overtaget af væsner fra den nordiske folketro og de stakkels landsbyboere har desperat brug for hjælp til at overvinde nisser, trolde og hekse. Har du brug for en pause fra at bekæmpe de mørke kræfter, kan du få malet ansigtet, prøve kræfter med forhindringsbanen, besøge græskarlanterneværkstedet og hvis du tør, kan du "nyde" bl.a. giftig candy floss og mugne popcorn. Velbekomme!

Halloween på Frilandsmuseet er fra den 14. - 22. oktober 2023.

Halloween i Tivoli

Traditionen tro pyntes den gamle have op med overdådige udsmykninger og hele familien er inviteret til (u)hyggelig Halloween i Tivoli! Til de mindre børn er der hyggelig uhygge med fortryllende hekse, udskæring af græskarlygter og underholdning af ballademageren Rasmus Klump.
Til de ældre børn, og modige voksne, er der skruet helt op for uhyggen i Villa Vendetta - tør du gå en tur i den hjemsøgte villa? Det er ikke for sarte sjæle!
Alle forlystelser og havens skønne restauranter er åbne i hele perioden, og restauranternes har også Halloween på menuen.

Halloween i Tivoli er fra den 12. oktober – 5. november.

Bonusinfo
Planlægger du også en tur med den hyggelige kanalrundfart i efterårsferien, så kan du med fordel købe en kombibillet, og få entrébillet til Tivoli og en billet til vores Klassiske Kanalrundfart. Vi sejler hver dag fra Nyhavn og Ved Stranden, og afhængigt af vejret er det enten i åbne både eller i overdækkede, opvarmede både.

Halloween i Tivoli.jpg

Kastanjedyr – efterårets hyggeligste aktivitet

Gå på kastanjejagt og fyld kurvene, nettene og lommerne med flotte kastanjer i forskellige størrelser. Brug en syl til at lave huller i kastanjerne, så de kan samles med tændstikker. Sådan kan du skabe alle slags dyr og fabeldyr. Saml nogle agern og lav hatte og støvler til dine kastanjedyr. Gå all in og brug filt, maling, tråd, piberensere og googly-eyes og lad fantasien få frit spil. Find inspiration på nettet eller op Youtube – og vigtigst af alt: husk en kop varm kakao med masser af bløde skumfiduser, det sætter med garanti ekstra fut i kreativiteten.

Efterår i skoven.jpg

God efterårsferie!

Tak! Du er nu tilmeldt
Denne hjemmeside understøtter ikke Internet Explorer. For at sikre, at siden virker rigtigt, anbefaler vi, at du bruger en anden browser fx Microsoft Edge eller Google Chrome.