"Ude godt, men hjemme bedst" som H.C. Andersen sagde, det er blevet en realitet for de fleste denne sommer. Sommerferie i Danmark var måske ikke den oprindelige plan, men med udbredelsen af Covid-19 og de mange forbehold det medfører, er det blevet en realitet for de fleste denne sommer. Heldigvis, så er Danmark skønnest om sommeren!
Mangler du inspiration til, hvad du skal lave i din sommerferie, så har vi her 6 forslag til gode oplevelser i København.
Besøg et af byens mange spændende museer. Det kunne være det nyligt genåbne Københavns Museum, som fortæller byens historie og giver et godt udgangspunkt for besøget i København, Glyptoteket med de hvide statuer og den skønne, grønne oase i midten, hvor der også er en café. Eller gå under jorden (bogstaveligt talt,) når Frihedsmuseet åbner d. 3. juli.
Oplev byen fra vandet, mens du bliver klogere på Københavns historie, arkitektur og skæve anekdoter. Kanalrundfarten er for både store og små, der kan lide at få vind i håret på en sommerdag. Kanalrundfarten sejler hver dag.
For en anderledes kanalrundfart kan du vælge en af vores temature. Lige nu har vi Jazz i Kanalerne hver torsdag og søndag, hvor swingende bands spiller ægte sommerstemning frem på vandet.
Følg os på Facebook for at være helt opdateret på sommerens temature, som udover jazz og klassisk kanalrundfart frister med vinsmagning og havfrue-tur for børnefamilierne.
Spændende arkitektur, havnebad, konditag og kaffe to-go, mens du slentrer gennem det nye Nordhavn i vandkanten.
Pak en picnickurv og picnictæppet og vælg en af de skønne grønne områder i København til en frokost i det fri. Fx børnevenlige Fælledparken, skønne Frederiksberg Have, Ørstedsparken eller Kongens Have.
Har du brug for at komme endnu tættere på naturen, så tag på sejltur i naturskønne omgivelser med Baadfarten.
Start ved Langelinje og bevæg dig mod Indre By. Sig hej til Den Lille Havfrue, som måske føler sig lidt ensom uden turisterne denne sommer. Spis frokost ved Toldboden. Se Gefion Springvandet. Følg Larsens Plads langs vandet med udsigt til Operaen og Københavns skyline. Gå gennem Amaliehaven. Rundt om Skuespilhuset og slut med en is i Nyhavn – eller fortsæt turen rundt i byen.
Vesterbro, Nørrebro, Østerbro - alle skønne og meget forskellige kvarterer. Hvad er du i humør til? Hippe Vesterbro med skønne, skæve butikker, kulørte Nørrebro med lækre spisesteder eller fredelige Østerbro med hyggelige kaffesteder.
Vi ses derude denne sommer!