Sammen med Stockholms stad, SportFiskarna og Smålandsgran indsamler Stromma hvert år brugte juletræer, som sænkes ned i vandet i og omkring Stockholm. Dette skaber nye levesteder for fisk og fiskeyngel og er med til at sikre habitatet, der ellers er truet af udnyttelse. Grantræerne bliver bundet sammen og anbragt i vandet, hvor fisk kan lege og yngle i ly af træerne på bunden.
Habitater forsvinder I Østersøen
Vandet i Stockholm by og skærgård er i dag hårdt påvirket af udgravninger, bådtrafik, kajer og havne. Dette påvirker reproduktionen af fiskeyngel fordi tidligere uberørte områder langsomt forsvinder. Hvis dette fortsætter i samme tempo som nu, vil der om 50 år ikke være flere uberørte områder tilbage.
Hvad indebærer projektet?
Grantræerne indsamles hvert år i januar, når de har udtjent deres hverv som juletræer. Træer bindes sammen og fæstnes til en tung sten, der skal holde dem på plads på bunden af vandet. Herefter sænkes de ned i vandet, hvor de skaber nye trygge og frugtbare levesteder for områdets fisk.
Succesfulde resultater
I foråret 2018 besøgte nogle dykkere de nye habitater med undervandskameraer. Her fandt de en masse liv og fisk – og lykkeligvis også en masse fiskeyngel mellem grantræernes grene.