Det ligner en delfin, men uden den spidse snude. Marsvinet kan genkendes på dets trekantede rygfinne, den grå farve og de tumlende bevægelser gennem vandet. Marsvinet har svært ved at overleve i sit naturlige hjem i Østersøen, der er plaget af blandt andet giftstoffer i vandet, overfiskning og overgødning. Vi kæmper for at redde marsvinet, så den sky hval fortsat kan tumle sig i Østersøens bølger.
En af de mindste tandhvaler
Marsvinet er en tandhval, der lever i havet omkring Sverige. Det er en af de mindste tandhvaler, men de kan dog vokse til 1,9 meter og vejer op til omkring 90 kg. Marsvinet er sky af natur og lever typisk alene eller i små grupper på Sveriges øst- og vestkyst. Du kan også finde andre medlemmer af marsvin-familien, som lever i Stillehavet, Atlanterhavet og i det Indiske Ocean.
Der er omkring 500 marsvin tilbage i Østersøen og bestanden er i kritisk fare for at uddø.
Behov for ubegrænset adgang til føde
Et marsvin spiser små fisk så som sild, små torsk og brislinger. De skal spise 5-10% af deres kropsvægt hver dag, men dette er ikke altid muligt, da Østersøen kæmper med både overgødning og overfiskeri.
Overgødning skabet et overskud af nitrogen og fosfor som påvirker balancen i økosystemet. Overfiskning påvirker alle fisk i Østersøen, og eftersom marsvinet er øverst i fødekæden, er de ekstra følsomme overfor at miste fødemuligheder.
En anden stor trussel mod marsvinet er risikoen for at de bliver fanget i løse fiskenet, der driver rundt. Marsvin har brug for at komme op til overfladen og trække vejret. Bliver de fanget i et fiskenet, så drukner de.
Fakta om marsvinet:
- Beskyttet siden 1973
- Et fuldvoksent marsvin kan blive op til 1,5-1,9 meter lang og veje omkring 50-90 kg
- Føder omkring 3 eller 4 kalve i deres levetid
- Spiser omkring 5-10% af deres egen kropsvægt dagligt
- Levet i ca. 12 år
Du kan også hjælpe med at beskytte Østersøen
Vi kan alle hjælpe og gøre en forskel ved at tage ansvar for, hvad vi lader ende i havet. I din dagligdag kan du hjælpe ved at sortere og genbruge dit affald, aflevere kemikalier og restmaling ved en genbrugsstation, vælge fisk, der ikke er truet, returnere gammel receptmedicin, og bruge fosfor-fri vaskemidler. Der lever omkring 90 millioner mennesker omkring Østersøen, og vi bor alle tage del i ansvaret.
Strommas samarbejde med WWF
Stromma samarbejder med WWF for at redde Østersøen og dyrearterne, der lever der. Vi ønsker at skabe et økosystem i balance, i og omkring Østersøen.
Vores mål er at være frontløber, når det kommer til bæredygtighed i vores branche. Vi ønsker at være en del af det arbejde, vi alle har foran os.
Vi arbejder for at reducere vores miljøbelastning ved at sætte og følge mål ud fra brancheførende miljømål, der blandt andet går ud på at begrænse udslippet af CO2, svovl, og nitrogen. Vi har også fokus på affald, genbrug og brug af giftfri bundmaling til vores både.
Læs mere om vores samarbejde med WWF >>.